Department of Politics and Society

News from CCWS - Centre for Comparative Welfare Studies

Danskerne og ukrainske flygtninge - efter tre måneder

Danskerne og ukrainske flygtninge - efter tre måneder

Aalborg Universitet har gennemført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, der undersøger danskernes holdninger til ukrainske flygtninge tre måneder efter krigens udbud. Undersøgelsen viser historisk enighed.

Last modified: 25.05.2022

Tre måneder efter Ruslands invasion har 27.130 ukrainere brugt særloven til søge om ophold i Danmark. Dertil kommer et antal uregistrerede. I dansk sammenhæng er det historisk mange. Til sammenligning søgte 27.600 asyl i hele 2015 og 2016 under ”flygtningekrisen”. I 2022 er tilstrømningen imidlertid ikke blevet en ”krise”.

Kun 12 procent af befolkningen mener, at vi skal tage imod færre ukrainske flygtninge og kun ni procent mener, at regeringen har håndteret flygtningestrømme fra Ukraine dårligt. I undersøgelsen er det kun én procent af befolkningen, der indikerer, at flygtninge fra Ukraine er blandt de tre vigtigste spørgsmål for Danmark i dag. Kun 3,9 procent peger generelt på indvandring og integration som værende blandt de tre vigtigste spørgsmål. De dominerende spørgsmål er stigende priser, energiforsyning og økonomi.

Det skyldes ikke, at danskerne ikke følger med i krigen. Vores undersøgelse viser, at 39 procent af befolkningen flere gange dagligt læser eller ser nyheder om situationen i Ukraine. Yderligere 30 procent angiver én gang om dagen. Et flertal har også stor tillid til, at danske medier gengiver konflikten korrekt. En mere oplagt forklaring er derfor, at mediernes billeder og historier understøtter den folkelige konsensus og viljen til at hjælpe. De seneste tre måneder har 20 procent af befolkningen doneret penge, 16 procent har doneret ting, fem procent har hjulpet til i foreninger og et mindretal endda haft ukrainske flygtninge boende i eget hjem.

Vi planlægger at følge danskernes holdninger over tid. Noget af det mest interessante er betydningen af konkrete møder. Omkring 20 procent af befolkningen angiver, at de har mødt ukrainske flygtninge. Heraf siger cirka 40 procent, at møderne har givet dem mere sympati for ukrainske flygtninge. Det kan man kalde en god start. Men hvordan kommer det til at gå, hvis økonomien bliver dårligere og arbejdsløsheden stiger? Hvis der ikke er plads i skolen, i daginstitutionen eller på sygehuset? Når mediedækningen svinder ind eller krigen trækker ud? Eller hvis de ukrainske flygtninge om to år beder om permanent ophold i Danmark?

Se flere resultater her

Department of Politics and Society • Fibigerstræde 1 og 3, 9220 Aalborg East • Frederikskaj 10B, 2450 Copenhagen SV
Phone.: +45 9940 8192 • Email: inst.dps@dps.aau.dk
VAT no.: 29102384 • EAN no.: 5798000420656 • P numbers: Aalborg: 1003888237, Copenhagen: 1018019139