Department of Politics and Society

Research project by CARMA - Centre for Labour Market Research

Forskere vil undersøge enestående øjeblik i dansk arbejdslivshistorie

Forskere vil undersøge enestående øjeblik i dansk arbejdslivshistorie

Nyt forskningsprojekt skal belyse forandringer, som følge af Corona-krisen, for både udearbejdende, hjemmearbejdende og hjemsendte. Velliv Foreningen støtter projektet, der skal køre det næste år, med 3 millioner kroner.

Last modified: 20.04.2020

Corona-tiden, arbejdslivet og den mentale sundhed

Aalborg Universitet gennemfører fra april 2020 til september 2021 i samarbejde med Discus et forskningsprojekt om konsekvenserne af Corona-perioden for arbejdslivet og den mentale sundhed i Danmark. Covid-19-pandemien har medført en øjeblikkelig og grundlæggende forandring af det danske arbejdsmarked. Ikke tidligere i Danmarkshistorien, måske undtaget besættelsen under Anden Verdenskrig, er der sket så pludselige og fundamentale ændringer af arbejdsvilkår, arbejdsorganisering, sociale relationer og arbejdsmarkedsforhold, som der sker i øjeblikket.

”Det er helt afgørende at vi får kortlagt og analyseret de store ændringer af arbejdslivet, som rigtig mange danskere oplever i øjeblikket, og hvilke positive og negative konsekvenser det har på længere sigt for arbejdsorganisering, arbejdsmiljøet, arbejds-/familielivsbalancen og den mentale sundhed” siger Professor Thomas Bredgaard, der leder forskningsprojektet.

De udearbejdende, hjemmearbejdende og hjemsendte

I projektet undersøges, hvordan Corona-perioden indvirker på forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Det handler om sygeplejersker og butiksansatte, der stadig er på arbejde, men under nye betingelser. De hjemmearbejdende, som folkeskolelærere og udøvere af liberale erhverv, som ejendomsmæglere, advokater og revisorer. Og endelige, som eksempler på hjemsendte, inddrages hotel- og restaurationsansatte.

Velliv Foreningen støtter det nye forskningsprojektet med 3 mio. kr. Det sker som led i Velliv Foreningens almennyttige indsats for at fremme danskernes mentale sundhed. Projektet er et samarbejde mellem forskere ved Aalborg Universitet (ved Thomas Bredgaard og Claus D. Hansen) og konsulenthuset Discus (ved Anne-Birte Kylling og Jens Hørby Jørgensen).

De første to delrapporter fra projektet kan nu downloades:

► NEDLUKNINGEN - Corona-krisen, arbejdslivet og den mentale sundhed - 1. delrapport        

► ARBEJDSLIVET MED CORONA - Covid-19, arbejdslivet og den mentale sundhed - 2. delrapport 

► DEN ANDEN NEDLUKNING - Covid-19, arbejdslivet og den mentale sundhed - 3. delrapport 

Corona og arbejdslivet i medierne

8. november 2020, TV 2 Nord, Snigpremiere: Da coronaen stjal vores job 
Coronapandemien kom i det tidlige forår, og som en tyv i natten kom den og tog alt det, vi betragter som en helt normal del af hverdagen: Vores arbejde. Men hvordan har coronaen påvirket vores arbejdsliv? 

Podcast: Kraniebrud
Vores arbejdsliv er som så meget andet blevet voldsomt påvirket af corona epidemien. Mest tydeligt under den lockdown der var i foråret hvor manges arbejdsliv blev vendt på hovedet fra den ene dag til den anden. I dagens Kraniebrud forsøger vi at blive klogere på hvad der egentlig skete, for der er stor forskel på en tjener, en lærer og en butiksmedarbejders oplevelse. Vi ser også på hvad hjemmearbejde betyder for trafikken. Hvor meget kan vi spare i kø-kørsel ved at flere tager en arbejdsdag uden først at køre i bil. Medvirkende: Professor i statskundskab Thomas bredgaard og Trafikforsker Harry Lahrmann. Vært Emil Hoffmann Nielsen.

Fakta

Projektperiode: 20. april 2020 → 31. december 2021

More research projects

See the list
Department of Politics and Society • Fibigerstræde 1 og 3, 9220 Aalborg East • Frederikskaj 10B, 2450 Copenhagen SV
Phone.: +45 9940 8310 • Email: inst.dps@dps.aau.dk
VAT no.: 29102384 • EAN no.: 5798000420656 • P numbers: Aalborg: 1003888237, Copenhagen: 1018019139