AAU logo

Department of Politics and Society

News item from Department of Politics and Society

Kystsamfund og naturkatastrofer

Nyt ph.d.-projekt: Kystsamfund og naturkatastrofer

Hvordan reagerer kystsamfund på naturkatastrofer? Det er det centrale spørgsmål i ph.d.-projektet ’En foranderlig tilværelse ved kysten. Naturens indvirken på menneskets levevilkår’, der har til formål at undersøge, hvordan de små kystsamfund på Agger Tange i perioden 1750 til 1900 reagerede på ekstreme vejrforhold og de mange tilbagevendende stormfloder.

Last modified: 16.12.2019

I dag er en af de største trusler mod de mange kystsamfund verden over det stigende havspejl, der anses som en direkte konsekvens af klimaforandringerne. Der ligger derfor et interessant studie i at udforske, hvordan tidligere kystsamfund håndterede lignende situationer og udfordringer.

Ved Limfjordens vestlige udmunding finder du Agger Tange; ét af de mest afsides og øde steder i Danmark, med Nordsøen på den ene side, og det resterende Danmark på den anden. I dag er der fri passage mellem Limfjorden og Nordsøen, men sådan har det ikke altid været. Faktisk skal vi ikke mere end små 200 år tilbage førend beboerne i Agger kunne gå tørskoet til Harboøre og omvendt, da en kun få kilometer bred sandtange forbandt Nordjylland med resten af Danmark. Gennem århundreder har der boet mennesker på og ved tangen, hvor barske vejrforhold og en sparsom natur altid har været et konstant vilkår på tangen, som med jævne mellemrum var udsat for voldsomme oversvømmelser på grund af stormfloder. Men netop de ekstreme vejrforhold og en konstant bevidsthed om, at naturen kunne ramme kystsamfundene, gjorde, at beboerne igennem århundrede tilpassede sig omgivelserne og vejrforholdene.  

I dag kan landskabet ved Agger Tange betegnes som totalt ommøbleret og stærkt kontrolleret af mennesker og maskiner, hvor de tilbageværende byer; Agger, Thyborøn og Harboøre glemmer sig trygt i det flade landskab bag ved digerne. I løbet af de sidste 200 år har vejr og vind flyttet tangen 1-2 km mod øst. Faktisk lå de fleste byer i 1700-tallet på steder, der i dag ligger tilsvarende 1-2 km ude i Nordsøen. I alt forsvandt syv byer og en kirke ud i Nordsøen, inden den danske stat i slutningen af 1800-tallet investerede massivt i kystsikring ved vestkysten.

Ph.d.-projektet har til formål at analysere, hvordan de lokale samfund på Agger Tange fra 1750 og frem til 1900 reagerede på naturkatastrofer. Konstant stod indbyggerne over for dilemmaet; skal vi blive og kæmpe med og imod naturens kræfter, eller var det bedre at flytte væk, permanent eller midlertidig, i håbet om at skabe en mere tålelig tilværelse i de mildere egne af fjorden. En undersøgelse af perioden fra 1750 og frem til 1900 vil kunne bruges til at belyse, hvordan dette dilemma blev håndteret over tid frem til slutningen af 1800-tallet, hvor der blev investeret massivt i at sikre et mere stabilt kystlandskab.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Danmarks Frie Forskningsfond har bevilget knapt 2,9 mio. kr. til forskningsprojektet ’Living on the Edge. Risk, Resources, Resilience and Relocations in the Western Limfjord, ca. 1750-1900’, som ph.d.-projektet er en del af.

Kontakt


Camilla Andersen, ph.d.-stipendiat, camillaa@dps.aau.dk

Facts

2,9 mio. kr., FKK, Danmarks Frie Forskningsfond

Projektperiode: 1. oktober 2019 → 30. september 2022


Billede: Kort over ’Thyland’, tegnet af Peder de Moldrup til Vestervig og Ørum i 1760’erne, godt 60 år før Nordsøen brød igennem tangen og skabte en fri passage mellem Limfjorden og Nordsøen. Øverst på kortet ses Limfjordstangen stadig intakt med flere af de i dag forsvundne byer. Kilde: Det Kongelige Bibliotek

 

 

Department of Politics and Society ・ Fibigerstræde 1,3 and 5, 9220 Aalborg East ・ Frederikskaj 10B, 2450 Copenhagen SV
Phone.: +45 9940 8218 ・ Email: dps@dps.aau.dk
VAT no.: 29102384 ・ EAN no.: 5798000420656